Kollektion: Salvioni - La Cerbaiola
En af de historiske topproducenter og kultproducent af Brunello di Montalcino. Giulio og Mirella Salvionis første årgang var 1985, og det har fra starten været en af de bedste producenter. Der produceres på de 4 ha i den østlige del af Montalcino ca. 15.000 flasker Brunello di Montalcino DOCG. Normalt ingen produktion af Rosso di Montalcino DOC, med mindre året har været under det niveau, som Giulio kræver. Dyre vine. Kun store fade. Satte i 80’erne sammen med Gianfranco Soldera og Diego Molinari på Cerbaiona standarden for Brunello. Giulio er kendt som mesteren i marken. Der bruges mange kloner af Sangiovese. Den daglige ledelse er mere eller mindre overtaget af datteren, Alessia, med hjælp fra sønnen Davide. Der er dog ingen tvivl om, hvem der har sidste ord på gården. Det ender som regel med at være hustruen, Mirella:-).